Hvad må komme i toilettet?

Toilettet er ikke en skraldespand og du må kun skylle afføring, urin eller toiletpapir ud, da øvrige ting deri skader vores pumpestationer og renseanlæg.

Så bleer, bind, tamponer, trusseindlæg, kondomer, vatpinde, engangsvaskeklude, hår, cigaretskodder og andet skal IKKE i toilettet, men i stedet for i skraldespanden.

Selv hår skal ikke i toilettet, da det samler sig til store hårbolde og kan dermed være med til at stoppe pumper og generelt forringe renseprocessen.

Skrald i toilettet rammer dig som forbruger på pengepungen

Når toilettet bruges som skraldespand, så skal vi bruge ekstra ressourcer på at reparere pumper, renseanlæg, kloak mv. og dette kan resultere i dyrere takster for bl.a. vandafledning.

Så det er for vores alles skyld, at vi opfordrer jer kun til at putte afføring, urin og toiletpapir i toilettet.